Bombepiloten landede i Hosby

Amerikanske Denver D. Robinson kan sin manual til B-52 bombeflyet i søvne. Gennem 22 år har han fløjet luftrummet tyndt over hele verden. I dag er han landet i Hosby, hvor han på 8.år bor.

Af Jesper Werge, Journalist

I 1975 sad Denver D. Robinson klar i sit B-52 bombefly til at smide bomber over Vietnam - i dag bor han på 8. år i Hosby.

Ved første øjekast er der ikke noget særligt militaristisk over Denver D. Robinson. Vægten er klart til den lidt for gode side i forhold til den gennemsnitlige soldateruniform, og det centimeterlange skæg ville næppe holde en halv time på en amerikansk kaserne.

Den 56-årige amerikaner, der i dag bor i Hosby, har imidlertid mere end 22 år i luftvåbnet bag sig. Et årelangt job, som startede ved lidt af et tilfælde.

- Det var mens jeg gik i highschool i Memphis, hvor jeg også er født. Vi blev tilbudt at gå til en test for at blive reserve-officerer - og den eneste grund til at jeg deltog var, at vi fik en fridag i skolen, fortæller Denver D. Robinson over en kop sort og skoldhed kaffe.

Den behagelige amerikaner har endnu ikke fået helt styr på de danske gloser, hvorfor interviewet da også foregår på engelsk. Denver D. Robinson beskriver selv årsagen til de manglende dansk-kundskaber, som mangel på motivation.

- Jeg er jo gået på pension. jeg skal ikke bruge det danske sprog til noget livsvigtigt som mange af de andre på sprogskolen. Det er simpelthen et udslag af, at der ikke er noget der trækker. Og så er det faktisk et ret svært sprog, påpeger amerikaneren.

Fik sine vinger

Testen til officersskolen blev fulgt op af endnu et par stykker, og pludselig kunne Denver D. Robinson se sig selv som en del af det meget store militære system i USA.

- På samme tid gik jeg i skole og blev uddannet som soldat i flyvevåbnet, og i april 1970 fik jeg mine "vinger" - tegnet på at jeg måtte gå i luften, fortæller Denver D. Robinson mens han får det der drømmende udtryk i øjnene.

- Jeg har altid drømt om at flyve. Som lille dreng i Memphis lå jeg på græsplænen og kiggede og på fuglene.

- Med vingerne i reverset havde mr. Robinson ret til at føre træningsflyet T-38, som er et skolefly. Det er samme slags fly, som de danske jagerpiloter lærer at flyve i, når de tager på kurser i USA.

- Det er nok lidt overdrevet, det der med hvor svært det er at flyve. Jeg vil mene, at enhver bedre bilist vil kunne blive en udmærket pilot. Det handler om træning, træning og atter træning, erkender amerikaneren.

	Denver D. Robinson fik sin første "vinger" tilgave i 1970. Siden har han lært flere tusinde soldater at flyve - henholdsvis i jagerflyet T-38 og i verdens største bombefly, B-52 (billede forneden)

Historisk bombefly

Efter at have undervist et par år på T-38'eren valgte Denver D. Robinson at avancere til verdens største bombefly - B-52.

- Det er et ekstremt fly på alle måder. Der er 60 meter mellem vingespidserne, og flyet har otte kraftfulde motorer. Det første B-52 kom på vingerne i starten af 1950'erne og det flyver stadig uovertruffent - og vil formentlig gøre det i de næste 30 år, påpeger Denver D. Robinson, der blev en slags kørelærer i de store bombefly.

Han har mange gange oplevet motorsvigt og andre fejl i luften - men et B-52 kan reelt flyve videre på blot tre af de otte motorer, så der skal meget til at det går galt.

I et par måneder i foråret 1975 sad Denver D. Robinson på vagt et sted i Thailand, sammen med sit crew og sit B-52 bombefly.

- I flere uger sad vi vagt. På ti minutter, døgnet rundt, skulle vi kunne være i luften, klar til at bombe de vietnamesiske landsdele sønder og sammen. Ti minutter er meget lidt. Det tager trods alt lidt længere tid at starte et bombefly end fortæller Denver D. Robinson, som aldrig kom i aktion i dén krig. I april 1975 bakkede USA ud af "den umulige krig".

Herefter fortsatte piloten sin tjeneste som "kørelærer" på forskellige amerikanske og udenlandske baser, indtil han i midten af 1980'erne blev divisionschef på Dyess Air Force Base i Texas.

I 1988 kom Denver D. Robinson til Thule Air Base i Grønland, hvor han mødte danske Mette, som dengang arbejdede som sygeplejerske på den amerikanske base.

Fra Texas til Hosby

Tre år senere stod piloten af ræset i flyvevåbnet.

- Inden for det amerikanske militær er der helt andre favorable ordninger, end man har i Danmark. Jeg fik en rigtig god pension efter 22 år, som jeg stadig får udbetalt af den amerikanske regering, påpeger Denver D. Robinson.

Gennem de mange år i militæret er der en begivenhed som skiller sig ud.

- Da Berlinmuren faldt i 1989 kunne jeg mærke en følgelse af stolthed brede sig i kroppen. Jeg ved godt, at det ikke var mig eller mine, som direkte var årsag til den begivenhed, og så alligevel, fortæller Denver D. Robinson.

- I utroligt mange år, blandt andet under den kolde krig, har vi ligget "stand by". Klar til krig. Jeg er glad for at vi aldrig har skullet afsted, men havde vi fået ordren, så havde der heller ikke været nogen tvivl. Da muren faldt, skete det jo som en meget synlig reaktion på alt det, vi så længe havde håbet på - at trænge USSR og Warszawa-pagten op i krogen, pointerer piloten.

I 1994 flyttede han, sammen med Mette, til Hosby, hvor de fordrev tiden med at renovere et gammelt murstenshus.

I 1998 startede amerikaneren på sprogskole i Horsens hvor han stadig går.

Ubeskrivelig smerte

Hele pilotuddannelsen var iøvrigt ved at gå i vasken alleerede inden den startede.

- Jeg havde åbenbart glemt at skrive nogle fartbøder på, da jeg udfyldte papirerne, og jeg fik at vide, at havde man vidst det inden prøven, så var jeg ikke blevet optaget, griner Denver D. Robinson, som siden fik et andet forhold til fart.

- Når du først har prøvet farten i et jagerfly, så er det som om det der med at køre hurtigt i bil, det er for kedeligt.

Sidste år i januar døde Denver's Mette efter svær sygdom, men foreløbig har piloten valgt at blive i Danmark.

- Jeg befinder mig godt, ingen tvivl om det. Men jeg har to sønner i USA fra mit første ægteskab, og nu er der kommet et barnebarn til. Så man ved aldrig, fortæller Denver D. Robinson, der har fået flere nære venner i Danmark.

- Der er så mange ting i mit liv der har været hårdt. Flytræning og lignende. Men det er intet i sammenligning med tiden efter Mettes død. Det er smerte hver eneste dag, slutter Denver D. Robinson.